Ionisering
Det bedste udgangspunkt for ren luft
Ionisering er en miljøvenlig teknologi, der sikrer dig ren luft. Helt uden kemi og luftfiltre har du og din virksomhed derfor mulighed for at reducere skimmel, gær, virus og bakterier på arbejdspladsen. Løsningen kan let installeres ind i den nuværende ventilation, eller vi kan levere en separat enhed til formålet. Ønsker du og din virksomhed at få desinficeret luften og hævet hygiejnestandarden, så er ionisering måske den rette løsning.
Hvordan virker ionisering?
Ionisering er en naturlig måde at rense luften på. Teknologien kaldes også for bipolar ionisering (vekselstrømsionisering) og foregår således, at et eller flere atomer eller molekyler konverteres til en ion ved at tilføje eller fjerne ladede partikler som elektroner. Når luften desinficeres, sker det derfor ved, at ilt (oxygen molekyler) omdannes til ion-par i form af en fri elektron og en positiv ion. De ladede ioner, altså den aktiverede ilt, binder de forurenende stoffer i rummet. Den aktiverede ilt starter en oxidationsproces, som skader cellestrukturen i skimmel, gær, virus og bakterier, og derfor bliver de inaktive. Resultatet er, at indendørs miljøer igen er rene. Endda helt uden brug af kemi.
Hyppige misforståelser
Et kendt biprodukt af ionisering kan være ozon, men hos FHS Scandinavia har vi udelukkende produkter, der har taget højde for dette. Det betyder, at vi gør brug af en lav elektrisk spænding, der enten slet ikke producerer ozon, eller gør det langt under den grænseværdi, der er sat af Arbejdstilsynet. Derfor behøver du ikke bekymre dig om gener fra for meget ozon i luften, hvis du gør en handel hos os. For at garantere dette tester vi naturligvis ozonniveauet for at sikre os, at installationen lever op til vores krav.
Endnu en misforståelse er, at ionisering sammenlignes med ioniserende stråling eller gamma. Det ønsker vi at gøre op med. Det er en helt anden teknologi, end den du finder i ionisering, og du behøver derfor ikke at bekymre dig om stråling fra vores produkter.
Læs mere om hvordan Airgenic ionisering fungerer og hvilke produkter vi forhandler på Airgenics hjemmeside.
Ionisering kan findes i naturen
Ionisering findes både indendørs og udendørs. I produktion er der mellem 0-10 ioner. Udendørs er der mellem 200-1.000 ioner. Ved torden og lyn er der endda helt op til 14.000 ioner. Mængden af ioner er størst omkring vand, der er i bevægelse, såsom havet og søer. Derfor er der også mange, der synes, at de får energi af at være i naturen nær vand. Mængden af ioner er derimod lavest i rum uden vinduer eller i biler, busser med videre. Når mængden af ioner er for lav, så får vi hovedpine og bliver sløve.
Frisk og ren luft hører til i mange rum
I produktion er det nødvendigt at have hygiejnen i top. Det er altafgørende, at der ikke kommer skimmel, bakterier med videre i varerne, og her kan ionisering være til stor hjælp. Det er dog ikke kun i produktionen, det er meningsfuldt at anvende teknologien. Et godt indeklima er også en fordel på kontoret eller i skolen og kantinen. I vil sikkert opleve et skift fra negativ til positiv energi blandt medarbejdere, studerende, lærere og så videre. Der opstår et helt andet mentalt overskud, når ilten i lokalet ikke er tyk og tung men derimod ren og frisk.
Kontakt os for et godt indeklima i dag
Hos FHS Scandinavia tilbyder vi luftrensere, der nemt kan kobles til det nuværende ventilationssystem, men vi kan også installere et nyt anlæg til formålet. Ioniseringsløsningen kan hjælpe dig eller din virksomhed med at holde luften i rummet ren. Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at kontakte os for at høre mere.
GALLERI
VORES LEVERANDØRER
VORES LEVERANDØRER
Alle vores leverandører er markedsledere på det europæiske marked for UVC-lys, ionisering, ozon og antibakteriel gulvbelægning, og specialister i lige netop deres teknologi.
HAR DU EN UDFORDRING?
Har du brug for hjælp til din udfordring? Udfyld formularen og vi kontakter dig hurtigst muligt
FHS SCANDINAVIA – DK