God hygiejne er et vigtigt aspekt inden for produktion i en lang række industrivirksomheder. Især inden for fødevareindustrien stilles der høje krav til sporbarhed og fejlfri hygiejne, hvilket kræver stor fokus på optimering af alle processerne i produktionen. Det høje hygiejneniveau for driften i fødevarevirksomheder industrivirksomheder er nemlig afgørende for menneskers sikkerhed og sundhed og det er derfor vigtigt at produkter, udstyr, luft og overflader ikke kontamineres.
Ionisering sikrer optimal luftkvalitet
Skimmeludfordringer i fødevarevirksomheder er generelt et kendt problem, da luften udefra er en naturlig del af helheden. Selv med gennemarbejdede rutiner for hygiejne, professionelle ventilationssystemer og hepa-filtrering, opstår skimmel hos brødproducenter – typisk i de perioder, hvor der også er gode skimmelbetingelser i naturen.
Ved ionisering af luft konverteres et eller flere atomer eller molekyler til en ion ved at tilføje eller fjerne ladede partikler såsom elektroner.Ioniserings anlæg er nyttige til at fjerne partikler fra luften, så du opnår en ren luftkvalitet i produktionsmiljøet.
Vores norske leverandør Airgenic er et firma med mange års erfaring inden for ioniseringsteknologi, og har specialiseret sig i at bygge ioniseringsudstyr til industrien. Deres udstyr kan installeres i eksisterende ventilation eller som separat enhed, hvor de anvendes i produktionsområder til effektiv eliminering af både skimmel, gær og bakterier og virus.
UVC og antibakterielle måtter/gulve til dekontaminering
Skimmel kommer dog ikke kun ind via luften, den følger emballage, teknikere og produkt, som har sit normale flow mellem alle zoner i virksomheden, rene som urene. Derfor kan UVC og antibakterielle måtter/gulv også være en del af løsningen for brødproducenter.
Vores Schweiziske leverandør, sterilAir, er et af verdens ældste og mest erfarne virksomheder inden for produktion og udvikling af UVC-løsninger og komponenter. Her garanterer vi optimal dekontaminering af overflader i din produktion, som sætter nye standarder med hensyn til desinfektionsydelse, installation, håndtering, fleksibilitet, hygiejne og vedligeholdelse. Der findes en lang række løsninger med UVC, som kan optimere drifthygiejnen i din produktion. Et eksempel inden for bager-virksomheder kan være løsninger, som består af en UVC-sluse, hvor UVC-energien udregnes og installeres ud fra virksomhedens specifikke behov.
Se eventuelt også vores løsninger med (UVC og vemag-vogne) og UVC til transportbånd.
Hos FHS Scandinavia optimerer vi hygiejnen i din produktion!
Når du ønsker at integrere en økonomisk, pålidelig og miljøvenlig hygiejneløsning i dit produktionssystem, så er vi den rette samarbejdspartner til at finde den optimale løsning til dig. Vi har mere end 20 års erfaring i kemi-fri dekontaminering inden for produktionsprocesser, som forbedrer din virksomheds mikrobiologiske niveau. Ved hjælp af vores effektive, bæredygtige og integrerbar løsninger, er vi med til at reducere omkostningsfulde og unødvendige driftsstop i produktionen.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt os gerne til en uforpligtende snak.