En brødproducent og skimmeludfordringer

PROBLEM:

En brødproducent kontakter os, da virksomheden gentagne gange har udfordringer med skimmel i luft og på overflader, som typisk opstår i de perioder, hvor der også er gode skimmelbetingelser i naturen. Skimmeludfordringer i fødevarevirksomheder er generelt et kendt problem, da luften udefra er en naturlig del af helheden. Selv med gennemarbejdede rutiner for hygiejne, professionelle ventilationssystemer og hepa-filtrering, opstår skimmel hos brødproducenten – om end i lille målestok. Men for at kunne leve op til sin egen målopfyldelse, vil virksomheden ikke acceptere selv små udfald og arbejder konstant på at komme lidt nærmere målet på 100% – dvs at målet for den reelle holdbarhed er identisk med faktisk holdbarhed alle dage hele året rundt (branchegennemsnittet for dette mål ligger i intervallet 80 til 99%).

LØSNING:

Med en ambition om at eliminere skimmeludfordringen, udfører FHS Scandinavia en før-analyse, som bl.a. består af luftprøver med air-sampling, overfladeprøver og partikelmåling. Efter at have analyseret testsvar, produktionsflow og lokaler, foreslår FHS en testinstallation bestående af 3 elementer i én afdeling – testen tilbydes som en ”No Cure No Pay” test.

Testen viser at skimmel ikke kun kommer ind via luften, men at den følger emballage, teknikere og produkt, som har sit normale flow mellem alle zoner i virksomheden, rene som urene. Derfor forslår FHS Scandinavia tre installationer:

  1. En ioniseringsinstallation til skimmelbekæmpelsen i ventilationen, sammen med en recirkuleringsenhed.
  2. En UVC-installation til punktdesinficering på de flader, hvor der er stor risiko for overflade-kontaminering
  3. Antibakterielt gulv/måtte som ekstra sikkerhed for både gående og kørende trafik mellem zonerne

RESULTAT:

Ovenstående analytiske gennemgang og installation giver så gode resultater, at kunden ikke er i tvivl om, at de skal beholde testinstallationerne. Siden er der installeret ionisering, UVC og antibakteriel gulv/måtter i alle de områder i fabrikken, hvor der er potentielle skimmeludfordringer.

Ikke alle virksomheder ønsker at navne bruges i forbindelse med en casebeskrivelse. Men ofte har de ikke noget imod et blive kontaktet direkte. FHS Scandinavia kan formidle kontakten.

HAR DU EN UDFORDRING?

Har du brug for hjælp til din udfordring? Udfyld formularen og vi kontakter dig hurtigst muligt

      FHS SCANDINAVIA – DK

      +45 27 62 61 73